PULZION – nyt logo og navn

Forenings- og idrætslivet er under konstant forandring – og det stiller også nye krav til rammerne. KFUM-hallerne i Kolding har 50 år på bagen – og er i dag meget mere end “bare en sportshal”. Og man har store visioner og ambitioner om at forvandle stedet til fremtidens “sport-kultur-forsamlings-event-konference-møde-sted”. Man ønskede derfor et markant løft og nytænkning i brandingen med nyt navn, logo og visuel identitet. MERE PULZ > Navnet PULZION er valgt, da det både signalerer energi, puls og mere end en “klassisk hal eller sportscenter”.

Det nye logo er abstrakt – en levende og legende energibølge – måske med bolde, mennesker, musik, fællesskab…? Det lægger op til fortolkning og til at det er meget mere end klassisk hal og sport. Logoet er dynamisk – det vil sige at selve logotype og det grafiske element kan have forskellige størrelser, så det altid kan fremstå bedst uanset medie og kan fungere fra small til XXL. Navn, logo og den visuelle identitet er netop afsløret til nytårskur med glade smil og klapsalver. Vi sender masser af energi og highfive med på vejen.

Se ny case her