FARVEPSYKOLOGI // gul

Gul er uundgåelig og markant. Den er både insisterende og provokerende. Gul er den lyseste farve, som det menneskelige øje kan se. Det er en munter og energisk farve og signalerer glæde, sommersol og leg. Den er pirrende, legende, nysgerrig og er kreativ fra et mentalt synspunkt – farven, der giver nye ideer. Den gule farve hjælper os til at finde på nye måder at gøre tingene på.

Farven gul relaterer til det at lære, da det er den farve, som resonerer med den venstre (eller den logiske) side af hjernen, hvor den stimulerer vores mentalitet og opfattelsesevne.

Farven gul promoverer kommunikation
Gul er den bedste farve til at skabe begejstring for livet og kan vække større tillid og optimisme. I farvepsykologi omtaler man gul som farven for kommunikation. Det er taleren, netværkeren og journalisten, der alle arbejder og kommunikerer på det mentale plan.

Den gule farve hjælper med at tage beslutninger og få nye ideer. Gul hjælper os med at fokusere, studere og huske informationer, hvilket f.eks. kan være nyttigt i eksamenssituationer. Farven gul kan dog også være angstfremkaldende, da den bevæger sig hurtigt fremad i livet, hvilket kan gøre os nervøse. Den kan forbindes med at være bange, en kujon, eller misundelse.

Gule nuancer
Mørkegul repræsenterer forsigtighed, jalousi, forfald og sygdom.
Lysegul forbindes med intelligens, friskhed og glæde.

Branding i gul
Gul er ofte brugt til at signalere billigt, discount og gør-det-selv-løsninger. Gul og gratis, Netto, De gule sider, McDonald’s er nogle af de mærker, der har gul som en væsentlig kommunikator.


FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul FARVEPSYKOLOGI // gul
loading..