LEJ MED OS ; )

Kontorfællesskab med karakter

kontor, studio og mødelokaler i spændende rammer

 

pencil_330x440Rådgiver, designer, tekstforfatter, webhaj, konsulent, freelance, strateg, grafiker, ad’er eller dig?

Har du lyst til at arbejde i et kreativt hus fyldt med skæve lokaler og spændende mennesker? Så er det måske dig, der skal have et kreativt skrivebord i vores åbne kontorfællesskab, have fotostudio eller atelier i vores renoverede staldbygning eller måske have 50 m2 lukket kontor mod sydøst med udsigt til have og marker?

Vi har et utraditionelt og kreativt kommunikationshus 7½ minut fra Kolding – ude på landet med højt til loftet og muld under støvlerne. Mange spændende mødelokaler, der får folk til at spærre øjnene op og komme igen – fx. jagtstuen, idéværkstedet og den fine stue… alle i skævt, lækkert design og glimt i øjet! Og så er der selvfølgelig masser af gratis p-pladser.

Vi har også plads til dig
Det er hyggeligt at være mange – og kan det give synergi mellem vores virksomheder, er det jo bare endnu bedre! I dag bor vi: ImageConsult (marketing) og Tek57 (webudvikler)

Du får lyse vægge og sort gummigulv, rengøring, internet, frit brug af fælles rammer og de utraditionelle mødelokaler, og vi er fleksible i forhold til dine ønsker og behov. Er du interesseret i et skrivebord, står det klar til dig for 1.500 kr. ex. moms pr. måned. Kontoret på 50 m2 er umøbleret – men klar til jer.

Hør mere og kig forbi
Er du interesseret eller nysgerrig for et kig? Så kontakt Merete Due Paarup på 7684 3405 eller på mdp@imageconsult.dk

Se videoen om vores sted her


loading..