MIDDELFART KOMMUNE //

Kommunen ér borgerne, og borgerne er kommunen. Det er den nye strategi i Middelfart Kommune, hvor man sætter fokus på, at kommunen ikke bare skal levere service – men hjælpe borgerne med at kunne selv. Det er et nyt mindset hos mange – både borgere og medarbejdere. Skal vi skrælle gamle fru Jensens appelsin, eller skal vi hjælpe hende med at blive i stand til at skrælle den selv?

Udfordring: Middelfart Kommune har fået ny strategi. Borgerne skal lykkes – og det gør vi bedst ved at gøre dem klar til at lykkes. Forandringsprocesser kræver klar kommunikation, konkrete eksempler på forandring-hvordan-hvorfor og det tager tid – især når man er en stor og mangfoldig organisation, og man måske har vænnet borgerne til være curlingborgere. Hvordan griber man det an? Hvordan kommer man igennem – når der er 117 andre ting, der også skal kommunikeres? Hvordan kommmunikerer du en “klassisk strategi” – så den bliver vedkommende, relevant og forståelig?

Løsning: Vi afholdt en række workshops med forskellige medarbejdergrupper. Resultatet blev et stort idekatalog, der dels ideholdt en kernefortælling om appelsinen, der jo ikke skræller sig selv – og dels indeholdt en række dogmer for kommunikationen og en masse ideer til en bredspektreret værktøjskasse, der griber det an med både små, store, skæve, digitale, fysiske og ikke mindst vedholdende, igen-igen kommunikation. Alt pakket ind i orange, lavpraktiske værktøjer og konkrete indsatser. Forandringer skræller ikke sig selv – det gør appelsinen heller ikke.


MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE // MIDDELFART KOMMUNE //
loading..