PACKSHOOT //

Packshoot er navnet på et par ambitiøse iværksættere, der tog springet og på kort tid har fået succes med alle former for packshoot – fra det klassiske til avanceret 3D. En enkel, cool designlinje hjalp dem godt på vej, og et stærkt koncept understøtter salget.

Udfordring: Hvordan starter man op og får succes på et marked, hvor fotografer står på nakken af hinanden for at få opgaverne, og kunderne er både kræsne og krævende og vil have det hele til det halve? Hvordan positionerer man sig og får skabt salg fra dag ét?

Løsning: Looket blev enkelt og cool i sort og hvidt, så det kunne klæde alle kollektioner og brancher. Salgskonceptet blev skabt med en række forskellige produktpakker kaldt OD, 1D, 2D, 3D, 4D, 5D alt efter hvor avancerede packshoots, der skulle på banen – fra det enkle til det stylede, fra det éndimensionelle til det dynamiske, levende 3D med zoom på detaljer – eller om det er giner eller levende modeller på catwalk. Et tydelig og klart salgskoncept – og dermed også en tydelig, klar prisforklaring. Kvalitet koster – og skal du have XD, der er vores express … så koster det ekstra!

“Vi må sige, at vores koncept og look virker – det sparker både døre ind, og vi får ordrerne med hjem. Vi har på få år vokset fra at være to iværksættere til at være et stort team af fotografer og assistenter, og vi har kunder, vi slet ikke turde drømme, om da vi startede.”

Iværksættere kan have svært ved at turde tro på, at et professionelt look og en stærk salgs- og marktingpakke betaler sig. Vi oplever tit at blive kontaktet af iværksættere og mindre virksomheder, der har fået dårlig rådgivning eller er blevet trætte af det hjemmegjorte og en hjemmeside fra en fætter. Vi har derfor også løsninger til de små virksomheder – så de kan komme stærkt fra start. Kvalitet koster – men det tjener sig hjem igen!

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan skabe visuelle identiteter og salgskoncepter, der skaber vækst!


PACKSHOOT // PACKSHOOT // PACKSHOOT // PACKSHOOT // PACKSHOOT //
loading..