PRETOTYPING

70-90% af alle produktlanceringer fejler. Iværksættervirksomheder, restauranter, film, apps, bøger, drikkevarer, TV shows… På trods af dyrt købte markedsanalyser, massevis af interviews, dybdeborende fokusgrupper og jeg-skal-komme-efter-dig. Det er dyrt. Rigtig dyrt. Men hvad pokker skal man så gøre – ideer er jo ikke skabt til at blive i skuffen.

Løsningen kaldes pretotyping. Pretotyping er stadiet mellem de abstrakte ideer og de ofte dyre egentlige prototyper. Pretotyper gør det muligt at indsamle værdifulde brugs- og markedsdata med henblik på at tage en go/no-go beslutning – til brøkdel af omkostningen ved at lave prototyper.

Det handler grundlæggende om, hvor lidt der skal til for at teste din ide – uden at lave den. Altså lad som om du gør det, og test det, før du gør det – eller fake it til you make it.

Jo hurtigere, billigere og jo mindre kompliceret du gør det, jo bedre. Det betyder, du kan teste inden for få timer eller dage i stedet for uger eller måneder – og bruge småpenge i stedet for store tunge investeringer. Pretotyping hjælper dig til at fejle hurtigt, komme hurtigt på benene igen og giver dig masser af tid, penge, energi og entusiasme til at udforske nye ’tweaks’ eller ideer, indtil du rammer noget, som folk tilsyneladende vil have – det sjældne og vidunderlige rigtige det!

De fleste af disse nye produkter fejler ikke fordi, at de folk, som har arbejdet på dem, var dumme, dovne eller inkompetente, heller ikke fordi de blev bygget eller markedsført dårligt, men fordi det ikke var det rigtige produkt til at begynde med! Pointen med pretotyping er at være sikker på at bygge det rigtige – inden du bygger det rigtigt.

 


PRETOTYPING PRETOTYPING PRETOTYPING PRETOTYPING
loading..