TEAM RAVNING //

Det er ikke alle unge, der har det lige let hjemme – så er det godt, der er “et andet hjem”. Team Ravning er et kombineret opholds- og undervisningssted for 10 unge mellem 12 og 18 år. De holder til i Ravning på en gård med en smuk beliggenhed i naturen og tæt på Ravning broen. De unge hos os har forskellige grader af følelsesmæssige, psykiske, sociale og adfærdsprægede vanskeligheder, der kommer til udtryk som problemer i forhold til hjem, skole og kammeraterne.

Udfordring: Der er hård konkurrence på området, og mange kommuner trækker de unge hjem. Det er derfor vigtigt, at det seriøse arbejde og professionalisme, som man udøver på Team Ravning, kommer ud til beslutningstagerne og samarbejdspartnere rundt i kommunerne. Det gælder hele vejen fra kendskab til stedet til den løbende dialog. Team Ravning manglede en markant profil, der let kunne skabe genkendelighed og understøtte kernefortællingen. Udfordringen er også, at man fotomæssigt ikke kan vise langt de fleste af de unge.

Løsning: Vi holdt en række workshops med nøglepersoner og fik skabt en klar kernefortælling: Vores mission er at lære de unge nye handlemuligheder – at skabe en bro mellem fortiden og fremtiden. Vi greb fast i Ravningbroen, der er en historisk bro tæt ved Team Ravning. Logoet blev bygget som en bro af det gamle kinesiske puslespil tangram – der er nemlig mange måder at bygge bro på, og ingens broer er ens. Den kunne også bruges til at formidle de forskellige pædagogiske tilbud og faser. Det blev omdrejningspunktet fra direct mails til website. Billedstilen blev en uformel instagram-agtig fotostil, så de unge også selv kan være med til at “fotografere” og vise stedet – uden selv at blive udstillet.


TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING // TEAM RAVNING //
loading..