Visuel Identitet Designmanual
Designmanual

Visuel identitet

En designmanual
sikrer sammenhæng

En designmanual skal være med til at sikre et ensartet visuelt udtryk, der matcher dit brand på tværs af al kommunikation, platforme og touchpoints – såvel internt som eksternt. Det er dét, der kendetegner et stærkt og markant brand.

En designmanual indeholder en beskrivelse af den visuelle identitet og eksempler på korrekt brug. Det kan være en enkel designguide fra få sider med udvalgte elementer og retningslinjer til en omfattende og mere detailorienteret manual med milimeterangivelser.

En designmanual behøver hverken være omfattende eller dyr. Men det kan være dyrt at lade være. Hvad I har brug for, afhænger helt af jeres behov. Fx hvor mange personer i organisationen, der skal bruge manualen og til hvad. Måske kan I nøjes med en enkelt guide og så have en række brugervenlige skabeloner til alle dem, der skal bruge den i praksis fx i powerpoints eller word.

Er du online eller offline? En designmanual kan både være tilgængelig online, hvor alle medarbejdere har adgang til hele manualen med download funktioner til alt fra logo, farver, fonte, skabeloner til forskellige typer af opgaver. Det kan også skabes helt enkelt som en one-pager eller en lille pixiebog, som alle medarbejdere har på bordet med et koncentrat af de væsentligste elementer. Det afhænger helt af jeres behov – er der mange brugere eller få, er de mest for medarbejdere i marketing og salg – eller skal den løs i hele organisationen? Er det nok med enkelte guides, eller skal du have skabeloner, der er lige til at gå til for alle?

Vi tilbyder hele paletten. Vi har både udarbejdet omfattende designmanualer med detaljerede principper og den enkle one-pager, der sikrer det hurtige overblik. Til nogle kunder har vi udarbejdet en lille bordrytter som en del af lancering af det nye design, så alle medarbejderne har fortællingen om det nye logo og look lige ved hånden.

Designmanualer sikrer, at hele virksomheden taler samme sprog – både på skrift, farve, font, logo. På den måde er der aldrig tvivl om, hvilket logo, der skal bruges til Facebook og hvilket, der skal bruges til trykfiler, og der vil danne sig en ensartethed, der gør, at I er letgenkendelige.

Her er en liste over, hvad en designmanuel kan indeholde, men igen afhænger det at jeres behov:
1) Logo (herunder farver, respekafstand, varianser, og hvad der ikke er tilladt at bruge logoet til)
2) Farver
3) Typografier (eller fonte)
4) Grafiske elementer
5) Billeder
6) Eksempler og regler på, hvad man skal undgå
7) Brevskabeloner
8) Visitkort
9) Navneskilte
10) Powerpoint-skabeloner
11) Brochurer
12) Generel branding
13) Merchandise (fx beklædning, badges, vandflasker, bolcher eller andet)

Husk altid, at eksempler i designmanualen er en god idé, så der ikke hersker nogen tvivl om, hvordan jeres logo må bruges. Derudover er det en god idé, hvis designmanualen indeholder flere elementer under samme kategori. Under logo skal der eksempelvis både være logoer beregnet til tryk, Facebook, Instagram og hjemmeside.

Vi elsker at visualisere det. Derfor kan du også dykke ned i nogle de visuelle identiteter og designmanualer, vi har skabt igennem tiden. Eller kigge forbi til en ganske uforpligtende kop design-kaffe.

Cases

Designmanualen, også kaldet designguide eller brand guideline, er identitetsskabender for jeres virksomhed. Hos ImageConsult har vi mange års erfaring med at skabe visuelle identiteter og tilhørende guidelines med regler og inspiration til jeres medarbejdere. Det er vigtigt, at jeres brand er genkendeligt hver eneste gang – uanset om det er på tryk, på merchandise eller i Facebook-feedet.

En professionel og moderne visuel identitet
En ensartet visuel identitet ændrer jeres forretning. For kunder bliver dine budskaber og dine produkter lækrere at se på, hvilket i sidste ende betyder øget omsætning og loyale kunder. Samtidig sikrer det en kommunikaiton, der er professionel og moderne. Internt giver det også værdi, fordi I vil opleve, at jeres arbejdsgange bliver effektiviseret med en designmanual, der er nem at følge, fx med skabeloner og et billede- og designbibliotek. Og ja, så kunne det jo give den effekt, at dine medarbejdere får endnu mere lyst til at bruge elementer fra jeres lækre visuelle identitet, når det er lækkert, flot, professionelt og super let at gå til.

Branding med værdi for jeres bundlinje
Hos ImageConsult er vi procesorienterede og velovervejede. Dialogen med jer, sætter den kreative proces og tankerne i gang hos os. Vi er et designbureau, der skaber kreativ branding og stærke brands, og vi tilbyder hele paletten af kreativitet. Grafik, konceptudvikgling, idé- og strategigenerering og tekst. Kaster du bolden, griber vi – og så giver vi gerne en pris på jeres visuelle identitet og designmanual.

Merete

Få en snak om din visuelle identitet.

Kaffen er klar. Ring eller skriv til Merete.

Telefon: 7684 3405 | 3060 1001
Mail: mdp@imageconsult.dk