BLOG _ color of the year 2021
BLOG _ color of the year 2021x
color-of-the-year-2021_gif
BLOG _ color of the year 2021×2
BLOG _ color of the year 20212
BLOG _ color of the year 20217
BLOG _ color of the year 20213
BLOG _ color of the year 20214
BLOG _ color of the year 20215
BLOG _ color of the year 20216
BLOG _ color of the year 20219
BLOG _ color of the year 202110

Gråvejr med solstrejf

2020 har på mange måder været et mærkeligt år. PANTONE har netop lanceret ”Color of the Year 2021″. Det er sammenspillet mellem to farver.. En grå og gul farve med de officielle navne PANTONE 17-5104 Ultimate Gray og PANTONE 13-0647 Illuminating – et farvepar, der sammen udtrykker styrke og håb og udholdenhed og glæde – og dét er der vist brug for.

De to farver kan noget sammen hver for sig. Den gule er en positiv, glad og lys farve, der symboliserer liv og varme med et element af solens energi og stråler. Det er en solstråle, der giver håb. Den grå symboliserer det solide, det pålidelige og det evige – det faste fundament i en foranderlig tid. Det er farven på stenene på stranden, naturlighed og dens evne til at modstå tiden. Det er ro, stabilitet og modstandsdygtighed. De kan både bruges sammen og give hinanden et stærkt modspil, men er også markante hver for sig.

Farver er en af de stærkeste værktøjer, du kan bruge, når du vil signalere værdier og essensen af dit brand og din kommunikation. Den rette kombination af farver kan nemlig tiltrække og give dit brand opmærksomhed, ligesom en forkert kombination af farver kan have en negativ effekt.

Vi glæder os til at lade os inspirere af både af solstråler og stabilitet i 2021. Et symbol på og håb om et godt år 2021 med mere energi og flere kreative løsninger, der får os alle på rette spor igen.

Vi er i hvert fald klar til at sparke 2020 bagud og give 2021 en kæmpe velkomstkrammer.