Kreativ Konceptudvikling

Bliv mere kreativ via masser af inspiration og værktøjer til idéudvikling. Du bliver bedre til at udvikle idéer, produkter, kampagner og events i din virksomhed – og give kunderne oplevelser, de aldrig glemmer!

Alle mennesker er kreative. At bruge sin kreativitet til at generere idéer og udvikle kreative koncepter er noget, der kan læres og øves i praksis. På dette kursus lærer du at bruge din kreativitet i dit professionelle liv til udvikling af spændende og værdifulde koncepter, der kan mærkes både på bundlinjen og i samarbejdet med kunder og kolleger.

I løbet af kurset får du en række værktøjer og lærer kreative metoder til brainstorming og konceptudvikling. Du lærer at tænke innovation ind i virksomhedens forskellige aktiviteter, og du bliver i stand til praktisk at lede innovative processer. Du bliver præsenteret for spændende cases – og du får masser af viden med hjem, som du kan give videre til kolleger og chefer. Udover underviserne vil du møde indlægsholdere fra reklamebureauer samt besøge kreative virksomheder som f.eks. Jyske Bank, ImageConsult og Nordisk Skoletavle Fabrik.

Din profil
Kreativ Konceptudvikling er målrettet dig, der gerne vil arbejde mere professionelt med at udvikle idéer og koncepter. Du brænder for udvikling af koncepter, produkter, events, kampagner og oplevelser, der er lønsomme og skaber succes for dig og din virksomhed.

Du arbejder måske med reklame, kommunikation, oplevelser, events, markedsføring – eller du arbejder på anden måde kreativt i en privat eller offentlig virksomhed eller kulturinstitution.

Dit udbytte af Kreativ Konceptudvikling

  • Du får overblik over den kreative proces fra A-Z
  • Du bliver god til at brainstorme og arbejde med idéudvikling
  • Du vil kunne identificere målgrupper og relevante kreative events og koncepter
  • Du bliver i stand til at udvikle produkter, events og kampagner med oplevelsesrelaterede elementer
  • Du kan udarbejde en drejebog for dine events og kampagner, og du kan beregne de økonomiske konsekvenser
  • Du kan inddrage sociale medier i en dialogbaseret markedsføring af dine koncepter
  • Du kan involvere og lede medarbejdere i en innovationsproces
  • Du kan evaluere og forholde dig kritisk til resultaterne.

 

Tilmeld dig her >>